"Danskerne er et forkælet folkefærd, vi har ingen idealer og stemmer med tegnebogen"

Chokeret, fornærmet eller enig? - så læs videre:

De fleste danskere har aldrig arbejdet i udlandet, men færdes kun udenfor vort lille "smørhul" på korte ferieophold. De har reelt aldrig indset hvor godt vi har det i lille Danmark. Vi værdsætter ikke de goder som samfundet stiller til rådighed; Om det så drejer sig om sociale ydelser som bistandshjælp, dagpenge, efterlønsmuligheder eller pasningsmuligheder i offentlige børneinstitutioner. Altid skal vi brokke os over noget der kan gøres bedre. Kan man ikke brokke sig over kvaliteten af den offentlige service kan man altid klage sin nød over det høje skattetryk. Danskerne er forkælede, men ved det ikke.

Skattetrykket ER højt, - alt for højt. I intet andet land i verden (måske på nær Sverige) har vi så højt et skattetryk. Men skattetrykket er bl.a. et udtryk for, at den offentlige service er høj. Vil man ikke acceptere mindre service, må man derfor acceptere at betale en stor del af sin løn tilbage til samfundet i form af skatter og afgifter. Men det kan gøres bedre end den tidligere regering formåede. Det er muligt er få mere for de penge vi bruger i den offentlige sektor, herunder skoler og sygehuse. Men skal den offentlige service forbedres, samtidig med at skattetrykket sænkes væsentligt, kræver det en stor og fælles indsats.

Vort demokrati indebærer at vi senest hvert fjerde år stemmer om sammensætningen af folketing, amts- og kommunalbestyrelser. De fleste danskere opfatter valghandlingen som en "overladen ansvaret for demokratiet til de folkevalgte", og melder sig derefter ud af demokratiet indtil næste valghandling. På denne måde omgår vi alt for let vores ansvar for deltagelse i de demokratiske processer. Kun få procent af danskerne er medlemmer af et politisk parti. Demokrati indebærer også, at borgerne løbende deltager i de politiske processer, kommer med indspil til de folkevalgte og deltager i udformningen af de politiske mål. Alt for ofte ser vi, hvordan politikerne lever i deres egen verden, og ikke i tilstrækkelig grad bliver påvirket af vælgernes ønsker og ideer. Både de folkevalgte og andre borgere har et ansvar for, at afgive og indhente holdninger og forventninger til de politiske mål. Kun derved fungerer demokratiet til den brede masses tilfredshed.

Når der er folkeafstemninger til folketing, amts- og kommunalbestyrelser, er vi meget selviske i vort valg af parti/kandidat. I al for høj grad "krydser" vi efter hvad der er bedst for individet (os selv), og bekymrer os i for ringe grad om hvad der er bedst for den brede masse, samfundet. Derved får vi partier/kandidater, der overgår hinanden i en leflen for vælgerne ved økonomisk overbudspolitik. Vi har ingen politiske idealer og stemmer med tegnebogen.

Dobbeltmoralen har kronede dage. Alt for sjældent ser vi på os selv før vi kritiserer andre. Den økonomiske vækst de senere år har gjort os mindre afhængige af vore medmennesker/samfundet, og vi er blevet små individualister og egoister, der ikke hjælper andre/samfundet medmindre vi er sikre på at få noget igen. Næsten altid bruger vi undskyldningen om at vi ikke har tid. Vi lever også i et fortravlet samfund, men er det ikke mest vores egen skyld? - Er det ikke fordi vi har så travlt med at pleje os selv og vore egne interesser?

Er det rigtigt hvad jeg skriver, eller er det mig der har opfattet noget helt forkert? Send mig en e-mail og fortæl mig det.

Er du stadig på, og ikke helt skræmt væk af mine holdninger og synspunkter? - For så vil jeg redegøre lidt for hvordan vi får et bedre samfund. Klik her

Denne side er opdateret den 30. november 2008.